Midt- og Vestjylland er epicenter for Danmarks grønne energi. Det er ikke kun i produktionsleddet, men det skal også være på vidensniveauet. Det som Midt- og Vestjylland kan på dette område, er det, som Danmark og verden har brug for. Men vi er altid på jagt i forhold til, hvordan vi kan gøre det endnu bedre.
Den samlede andel af vindenergi produceret i vores syv kommuner er det klart største bidrag til Danmarks samlede produktion af grøn energi. Næste fase af udviklingen af grønne energiformer er allerede i fuld gang med oprettelse af flere Power-to-X anlæg her i området. Grøn energiproduktion er en af vores styrkepositioner i Business Region MidtVest, og det fælles samarbejde om en grønnere fremtid vil danne fundamentet for udviklingen af den grønne omstilling, og fokus på grønne investeringer og initiativer i vores område. Så hvordan kan vi krydsbefrugte hinanden til gavn for hele området og for Danmark.
Kommunerne i BRMV har adskillige førerende energiprojekter bl.a. verdens første dynamiske Power-to-X-anlæg i Ramme, tre traditionelle erhvervshavne der er i gang med at omdanne sig til moderne energihavne, verdens største og første elektrolyseanlæg i Herning, borgerdrevne vindmøller, verdens højeste vindmølle ved Thyborøn-Harboøre, adskillige brintanlæg, ammoniakanlæg og energiparker, forskningsaktiviteter inden for grøn energi samt adskillige uddannelsesmuligheder der understøtter erhvervslivets behov inden for den grønne dagsorden.
Business Region MidtVest er aktive i debatten om at accelerere den grønne omstilling og forbedre vilkårene for virksomhedernes muligheder for at producere grønenergi.
Den jyske backbone skal blive til virkelighed til gavn for områdets og erhvervslivets vækstpotentialer.
Denne hjemmeside benytter cookies fra tredjepart til besøgsstatistik. Vælger du "Accepter alle", giver du samtykke til at tredjepartsservices må gemme oplysninger om dit besøg. Læs mere om cookies