Vores formål er klart. Sikre, at områdets ønsker og behov bliver hørt og taget alvorligt i København.
Det siges ofte, at der er længere fra København til Midt- og Vestjylland end den anden vej. Vi arbejder for at mindske denne usynlige distance ved at være områdets fælles erhvervspolitiske stemme, hvor vi styrker relationerne og kontakten helt ind i korridorerne på Christiansborg ved blandt andet at synliggøre regionens behov og potentialer.
I modsætning til de lokale erhvervsråd, der fokuserer på lokal erhvervsservice, og det regionale Erhvervshus, der tilbyder specialiseret vejledning, har vi en helt anden rolle.
Vi er uafhængige af erhvervsfremmesystemets driftsopgaver og arbejder udelukkende med politisk lobbyisme. Vores opgave er at skabe synlighed, indflydelse og resultater for Midt- og Vestjylland gennem strategiske partnerskaber og interessevaretagelse. Vores position i erhvervsfremmesystemet er derfor skarpt defineret.
Vores arbejde tager sig ud på mange måder. Det inkluderer blandt andet aktiv deltagelse i politiske netværk, udarbejdelse af analyser og dokumentation, at give vores meninger til kende i den offentlige debat, at danne alliancer på tværs af regioner og målgrupper samt at styrke relationerne til alt fra det politiske miljø og myndigheder i form af ministerier og styrelser til øvrige kræfter i form af branche- og interesseorganisationer til relevante fagfolk.
Der arbejdes ud fra to filosofier. Vi arbejder med at åbne porten ud fra flere led i kæden, idet indgangen kan variere fra sag til sag. Samtidig tager vi ejerskab over processerne, idet relationen kan være asymmetrisk. Strategien og metoderne brugt afhænger blandt andet af mærkesagen, hvem der har beslutningskraften samt kompleksiteten af opgaven.
Hvordan arbejder vi i BRMV?
Vores formål er klart. Sikre, at områdets ønsker og behov bliver hørt og taget alvorligt i København.
Det siges ofte, at der er længere fra København til Midt- og Vestjylland end den anden vej. Vi arbejder for at mindske denne usynlige distance ved at være områdets fælles erhvervspolitiske stemme, hvor vi styrker relationerne og kontakten helt ind i korridorerne på Christiansborg ved blandt andet at synliggøre regionens behov og potentialer.
I modsætning til de lokale erhvervsråd, der fokuserer på lokal erhvervsservice, og det regionale Erhvervshus, der tilbyder specialiseret vejledning, har vi en helt anden rolle.
Vi er uafhængige af erhvervsfremmesystemets driftsopgaver og arbejder udelukkende med politisk lobbyisme. Vores opgave er at skabe synlighed, indflydelse og resultater for Midt- og Vestjylland gennem strategiske partnerskaber og politisk interessevaretagelse.